Hent center
Det ser ud til, at du ikke har en ESC-knap på din enhed
Downloade IronCAD DCS
Vælg en af følgende indstillinger
prøveversionHar en licensX
Det ser ud til, at du ikke har en ESC-knap på din enhed
Vælg en af følgende indstillinger
prøveversionHar en licens
Emil Rindell
Jonas Bryntesson
Henrik Anderson
2024-03-21
Emil Rindell
Jonas Bryntesson
Henrik Anderson
2024-03-21
I fremstillingsindustrien og på andre områder ønsker man klart at beskrive, hvordan man ønsker, at tingene skal se ud som et færdigt produkt. Ofte laver man en foreløbig skitse på papir eller digitalt af, hvordan det skal se ud.
Mange har sikkert oplevet, at en papirbase ikke altid er den nemmeste at følge ("serviettegning" eller "auto-drafting", som mange spøgefuldt kalder det), og der er ofte et større eller mindre arbejde med at forvandle den til noget, man kan bruge som base.
I dag kommer en eller anden form for 3D CAD-system ofte i spil her, og jo mindre tid du skal bruge på at producere en repræsentativ 3D-model, jo mere kan du bruge på produktionsdokumentation og fremstilling (men selv her ønsker du at reducere leveringstiden).
I dag kan mange ting fremstilles direkte fra en CAD-baseret 3D-model via f.eks. en numerisk styret produktionsmaskine eller en 3D-printer, og der er flere brancher, hvor der ikke længere produceres et papirbaseret tegningsgrundlag på den klassiske måde, og selv dette kan følge ISO-standarder og dække alle de juridiske dokumenter, der er nødvendige. Der er mange svar på dette spørgsmål, som stadig diskuteres meget i fremstillingsindustrien på forskellige måder.
Der er områder og produktionsmetoder, hvor der stadig er brug for en eller anden form for målfast tegning, og vi får stadig en del spørgsmål om, hvad man skal overveje, når man vil lave tegninger ud fra sine 3D-modeller og samtidig følge standarder, så modtageren får det, de forventer. Du har måske ikke den tekniske baggrund til at vide, hvordan en tegning skal se ud, eller hvilke standarder og regler du skal følge.
Dette indlæg henvender sig primært til dem, der bruger IRONCAD til at designe deres produkter og ønsker at lave produktionstegninger til dem. Det er en form for selvstudium, som du kan følge helt på egen hånd, og som vil hjælpe dig med at forstå, hvad du måske skal overveje, når du laver en tegning, og hvad der kan forventes at være inkluderet i den, så resultatet bliver som planlagt.
I IRONCAD finder du metriske tegningsformater, der følger ISO-standarden, fra A0 ned til A4. A-formaterne er baseret på det grundlæggende A0-format, som er ca. 1m2 og følger SS-ISO 216-standarden.
Billedet nedenfor viser størrelsen af disse formater i forhold til hinanden.
En tegning er ikke kun et beskrivende dokument, der fortæller producenten, hvordan en del vil se ud i sin færdige tilstand. Det er også et dokument, der fortæller, hvad der er beskrevet på tegningen. Hvornår den blev tegnet. Hvem der har lavet den, og hvem der har godkendt den. Med de rigtige oplysninger på tegningen bliver den også et juridisk dokument.
Derudover skal der være en klausul om ejerskab og ophavsret på tegningen.
Når du f.eks. åbner en tegningsskabelon i IRONCAD , ser A4-skabelonen sådan ud.
Vi kigger nærmere på hovedfeltet, som normalt er placeret i højre side af bunden af tegningen, og klausulen om ejerskab og ophavsret, som er placeret i venstre side.
Tegningshovedet skal indeholde alle de nødvendige oplysninger, såsom den anvendte metode til placering af visningen, den del eller samling, der vises (et unikt tegnings- og/eller delnummer, betegnelse, revision, materiale, vægt, farve og andre delunikke egenskaber), tegningsvisningernes skala, hvem der har oprettet tegningen (Drawn by), på hvilket tidspunkt(Created date og Last saved date) og plads til firmanavn og kontaktoplysninger eller logo. Derudover kan du indtaste arknummeret , hvis der hører flere ark til tegningssættet.
Glem ikke at sikre dig, at dit firmanavn er inkluderet i teksten i klausulen om ejerskab og ophavsret.
Se videoen nedenfor om, hvordan du kan redigere tegningshovedet i din egen tegningsskabelon i IRONCAD .
En detaljeret tegning i A3-format kan se sådan ud, når alle visninger er indsat, og målene er taget.
En samlingstegning viser et samlet produkt. I dette tilfælde indeholder tegningen et produkt med flere delmontager, som igen har separate tegninger. Tegningen indeholder en stykliste, der fortæller dig navnene på de enkelte dele og delens nummer, som også er tegningsnummeret.
Se en video om, hvordan du overfører information fra 3D-scenen.
I henhold til SS-ISO 128-24 er der standardiserede linjebredder. De betegnes som smal linje, bred linje og ekstra bred linje. På maskintegninger bruges der normalt to bredder, bred linje og smal linje.
De standardiserede linjebredder i mm er vist i boksen. Billedet er ikke i målestok, men viser linjernes bredde i forhold til hinanden.
De stregbredder, der normalt bruges på maskintegninger, er 0,5 som en bred streg og 0,25 som en smal streg.
På større tegninger som A0 og A1 kan du bruge 0,7 som en bred linje og 0,35 som en smal linje. Grunden til dette er, at det er lettere at se og forstå tegningen, og når man reducerer størrelsen, f.eks. fra A1 til A3, er linjerne ikke for tynde til at kunne læses.
Typer af linjer
Ud over forskellige linjebredder er der også forskellige linjetyper, som vist i billedet "Linjetyper" nedenfor.
Disse otte linjetyper er standard på maskintegninger;
Linje1 bruges hovedsageligt som en konturlinje.
Linje2 bruges til dimensionslinjer, sektionsmarkeringer og brudlinjer.
Linje3 bruges til slørede kanter og konturer.
Linje4 bruges sjældent, men hovedsageligt til at markere en overflade, hvor overfladebehandling er tilladt (f.eks. varmebehandling) og tegnes udenfor, parallelt med konturlinjen.
Linje5 bruges som centerlinje og stigningscirkel for huller.
Linje6 bruges til at markere det område, der skal coates.
Linje7.
Linje8 bruges som skærelinje.
SS-ISO 128-20-standarden definerer præcist, hvordan linjer skal se ud, f.eks. linjelængde og afstand mellem punkter og linjer.
Når man laver et emne, vil man gerne have en tegning, der beskriver, hvordan det ser ud. Helst fra forskellige sider, så man får et så komplet billede som muligt.
Så længe det ikke er en sfærisk detalje, har du brug for mindst to sider eller to visninger på en tegning. Hvis det er en kompliceret del, har du måske brug for seks visninger og måske endda nogle snitvisninger.
Visningerne er placeret i henhold til en standard, der hedder SS-ISO 5456-2.
Se denne video for at sammenligne forskellen mellem, hvordan metode E og metode A fungerer, når man ser på en detalje:
Vi vil bruge metode E.
Hvordan fungerer metode E?
Hvis vi vil overføre dette vinkelbeslag til en tegning, skal vi først finde ud af, hvilken side der skal være forsiden eller Front View på tegningen. Man forsøger at vælge den side, der fortæller mest om delen, som Front View. I dette tilfælde er det valgt at se delen på følgende måde.
Når visningerne er overført til tegningen, vil den se sådan ud.
Hvis du vil øve dig i at lave en tegning med tegnevisninger i IRONCAD , kan du følge vejledningsvideoen nedenfor og også downloade 3D-modeller Part Vis placering i IRONCAD * .ics-format.
Du kan selvfølgelig også bruge IRONCAD til at skabe den 3D-model, der bruges i øvelsen, ved at følge videoen nedenfor.
Pælemetoden
Så er der pilemetoden, som kan være et supplement til metode E. Når der ikke er plads til at placere et view i henhold til den viewplaceringsmetode, der er angivet på tegningen. Så placeres et ekstra view, og der bruges en referencepil mod den side, man kigger på. Det ekstra view placeres et vilkårligt sted på tegningen, men på et sted, der gør det nemt at læse tegningen. Som i eksemplet nedenfor.
For at bruge pilemetoden skal du vide, hvordan man flytter visninger på tegningen i IRONCAD.
Se videoen nedenfor for at lære, hvordan du kan bruge pilemetoden .
Ødelagt udsigt
Detaljer, der er for lange til at få plads i deres helhed på papiret, kan tegnes som et brudt billede, hvis billedet er tilstrækkeligt til at beskrive detaljen. Aksen, der bruges i eksemplet, er brudt (skjult) langs den cylindriske overflade, hvor der ikke er yderligere detaljer, der skal beskrives på tegningen.
Se en video om, hvordan du bruger en brudt visning - Download 3D-modellen Spider i IRONCAD * .ics-format.
Når et almindeligt billede både er svært at læse og måle, som på billedet nedenfor, kan et snitbillede være løsningen.
Da standarden ikke måler mod skjulte kanter og konturer, er det nødvendigt med et snitbillede for at gøre kanter og konturer synlige som på billedet nedenfor.
I nogle situationer kan det være nødvendigt at lave et snit i forskellige planer. Det kan være, hvor huller eller udsparinger ikke er parallelle. Som billedet nedenfor viser.
Når man beskriver og dimensionerer rotationssymmetriske dele på en tegning, er det en fordel at bruge et halvt snit. Billedet nedenfor viser den venstre halvdel af delen med et snit.
For at gøre snittet tydeligere kan du vælge ikke at skære visse detaljer, såsom aksler og standardkomponenter som skruer, møtrikker og spændeskiver.
For at se, hvordan man laver forskellige klip i IRONCAD, kan du se de fire film nedenfor.
En video om, hvordan man placerer en anlægssektion - Download 3D-modellen Ventilblok i IRONCAD * .ics-format.
En video om, hvordan man placerer en sektion i forskellige planer - Download 3D-modellen Blok med huller i IRONCAD * .ics-format.
En video, der viser, hvordan man opretter et partielt snit - Download 3D-modellen Connection i IRONCAD * .ics-format.
En video, der viser, hvordan man sætter en sektion ind i et resumé - Download 3D-modellen XXXXX i IRONCAD *.ics-format.
Når du opretter en tegning i IRONCAD , kan du vælge skalaen allerede, når du vælger visninger, ved at bruge kommandoen Create Standard Views.
Her kan man lade programmet vælge skalaen automatisk ud fra, hvad der passer på papiret, eller man kan angive den præcise skala, man ønsker. Afhængigt af detaljens størrelse og rigdom skal du også huske at vælge den passende størrelse på selve tegneformularen, som også kan ændres bagefter (link).
Det er også muligt at ændre skalaen på en eller flere visninger bagefter. Husk at indtaste målestoksforholdet i tegningshovedet, hvis det ikke allerede er indstillet til at indlæse det automatisk.
Delvis forstørrelse
Ved små detaljer kan det være nødvendigt at bruge delvise forstørrelser for at vise, hvordan detaljen ser ud, men også for at kunne måle.
En video, der viser, hvordan man bestemmer skalaen - Download 3D-modellen Nipple i IRONCAD * .ics-format.
Dimensionering af tegninger er vigtig for, at den, der fremstiller emnet, kan opnå det rigtige resultat. Det er også vigtigt, at dimensionerne er konsistente. Derfor findes der en standard, der hedder SS-ISO 129-1, som gælder for alle typer tegninger i forskellige brancher.
Et mål angives ved hjælp af målgrænselinjer, mållinjer med pile. I nogle situationer kan pilene erstattes, hvis pladsen ikke tillader pile.
Dimensionslinjer, dimensionsgrænselinjer og referencelinjer tegnes med en solid smal linje. Det betyder, at hvis konturlinjerne har en linjebredde på 0,5 mm, har dimensionslinjerne en linjebredde på 0,25 mm.
Til større tegninger som A1 og A0 kan konturlinjer tegnes med en linjebredde på 0,7 mm og dimensionslinjer med 0,35 mm.
For dimensionslinjens pilespidser skal vinklen være enten 30 grader eller 90 grader. Pilespidsen kan tegnes på tre måder: åben, lukket eller udfyldt. Den 90 graders pilespids tegnes altid åben.
Størrelsen på pilespidsen bestemmes af tekststørrelsen. Hvis tegningen er tegnet med linjebredder på 0,5 mm og 0,25 mm, kan teksthøjden være 3,5 mm, og pilespidsen skal være 3,5 mm lang.
I tegningsskabelonerne i IRONCAD er teksthøjden sat til 12 punkter, og skrifttypen Arial er brugt som standard. Pilespidserne er som standard indstillet til at være 3,5 mm lange med en 30 graders vinkel som vist ovenfor.
Dimensionerne skal beskrive emnets størrelse. Det er også vigtigt, at dimensionerne er placeret, så de er lette at læse. For eksempel bør du forsøge at undgå at placere dimensionerne, så dimensionslinjen brydes af en dimensionsgrænselinje som i tilfældet nedenfor.
En video, der viser, hvordan du - downloader 3D-modellen Nipple i IRONCAD *.ics-format.
Baseline- og kædemåling
En detalje kan måles på forskellige måder som vist på billederne nedenfor. Når der er plads, kan man bruge basislinjedimensionering. Alle målinger starter da fra en basislinje, som er den venstre kant i billedet nedenfor.
Det er dog også muligt at bruge forenklet baselinjemåling eller kædemåling for at spare plads. I dette tilfælde er basislinjen markeret med en lille cirkel (mål '0'), og måleopgaven skal placeres tæt på den tilhørende målegrænselinje som på billedet nedenfor.
Ved kædedimensionering lægges dimensionerne ud i en "løbende kæde" til punkterne. På billedet nedenfor er det afstanden mellem hullerne, der er vigtig ud fra et funktionelt synspunkt.
BEMÆRK! Husk, at eventuelle tolerancer påvirker, hvilke målinger der er vigtige for funktionen, og at dette kan påvirke, hvilken af disse tre metoder der er mest hensigtsmæssig at bruge.
En video, der viser dimensionering af basislinje og kæde - Download 3D-modellen Plade med huller i IRONCAD * .ics-format.
Cirkulær dimensionering
Når man måler et cirkulært hulmønster, indsættes en centerlinje gennem hullerne for at få diametermålingen af hulmønsteret som på billedet nedenfor.
En video om cirkulær dimensionering - Download 3D-modellen Connection i IRONCAD * .ics-format.
Byggelinjer til hjælp
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forlænge en konturlinje med en konstruktionslinje bare for at kunne dimensionere emnet før bearbejdning. Konstruktionslinjen tegnes med en solid fin linje.
BEMÆRK! Konstruktionslinjerne er trukket lidt forbi skæringspunktet for ikke at blive forvekslet med konturlinjen.
Se video om tilføjelse af konstruktionslinjer i tegningen - Download 3D-modellen Stop i IRONCAD * .ics-format.
Måling af den ødelagte udsigt
Hvis delen indeholder huller, som listen på billedet nedenfor, kan du lave en brudt visning og måle pitchafstanden og angive, hvor mange der er, og den samlede afstand mellem første og sidste hul.
Se video om, hvordan du dimensionerer et brudt billede - Download 3D-modellisten i IRONCAD * .ics-format.
En tegning indeholder en generel toleranceangivelse, som normalt er angivet i tegningshovedet. For nogle dimensioner kan det dog være nødvendigt at være mere specifik med hensyn til tolerancer.
Ved at åbne dimensionens egenskaber, Linear Dimension Properties, finder du fanen og indstillingerne Tolerancing. Her kan du tilføje de tolerancer, du ønsker, at dimensionen skal have.
Se videoen, der viser, hvordan du indstiller en tolerance til en dimension - Download 3D-modellen Connection i IRONCAD * .ics-format.
I IRONCAD kan du finde overfladetekstur-symboler via kommandoen Surface Texture Symbol under fanen Annotation.
I menuen med symboler for overfladeruhed finder du alle de nødvendige indstillinger til at vælge den korrekte overfladeruhed for det emne, du måler.
Se en video om, hvordan du placerer symboler for overfladeruhed. Download 3D-modellen Connection i IRONCAD *.ics-format.
Når en del skal overfladebehandles, for eksempel med fornikling, angives det også på tegningen. Krav til overfladestruktur specificeres både før og efter overfladebehandling.
Desuden tegnes en bred stiplet linje for at angive den overflade, hvor overfladebehandlingen skal finde sted.
Se en video om, hvordan du anvender overfladebehandling - Download 3D-modellen Hylsa-nikkel i IRONCAD * .ics-format.
Ved fremstilling af visse dele er det vigtigt, at f.eks. aksler, huller og akselgennemføringer er placeret korrekt, og at tolerancerne er medtaget på tegningen. Det kan også være et spørgsmål om planhed eller parallelitet mellem overflader. Derfor er det muligt at tilføje form- og positionstolerancer til din tegning i IRONCAD.
For at gøre dette skal du bruge kommandoen Feature Control Frame, som du finder under fanen Annotation.
Menuen indeholder alle de nødvendige symboler, du skal bruge for at foretage en korrekt måling af tolerancerne.
Se videoen om tolerancer for støbning og lægning - Download 3D-modellen Connection i IRONCAD * .ics-format.
Der findes flere forskellige standarder for svejsning og svejsemetoder. Der findes også en standard for svejsesymboler, som skal indgå i en tegning. Den nyeste standard er SS-ISO 2553, som beskriver, hvordan en del skal svejses og med hvilken svejsemetode.
I IRONCAD kan du finde symboler til svejsning via kommandoen Welding Symbol under fanen Annotation.
Svejsesymbolet er tegnet som en pil med oplysninger om svejsningens design, placering og metode.
Se video om svejsesymboler - Download Pallbock smst-filen i IRONCAD * .ics-format.
I IRONCAD er det ikke nødvendigt at oprette separate filer til samlinger og individuelle dele. Hvis et produkt indeholder flere forskellige dele, laves alle dele i én 3D-scene. Det gør det lettere at organisere de enkelte dele af produktet.
Det betyder, at man laver samlinger og underenheder i en enkelt 3D-scene. Derefter laves samlingstegninger og tegninger af underenheder ud fra disse i 3D-scenen.
Sevideoen om, hvordan du opretter samlingstegninger i IRONCAD - Download filen Pallbock i IRONCAD * .ics-format.
Hvis du er interesseret i at lære alt, hvad der er værd at vide om IRONCAD , kan du tage et kig på vores IRONCAD grundkursus på IronCAD Academy, hvor øvelse 39 til 55 primært handler om tegningen, og hvordan den er knyttet til 3D-modellerne.
Hvis du gerne vil deltage i et generelt IRONCAD grundtræningsprogram på afstand eller på stedet hos os eller andre steder, kan du tjekke de planlagte datoer på vores hjemmeside.
Hent center
Support-blog
Ofte stillede spørgsmål
Installationsmanualer
Aktivering af licens
Computerspecifikation
>
